Gør Århus levende
Århus er en by, der har meget at tilbyde. Vi har gode og alsidige uddannelsesinstitutioner, små og store virksomheder inden for mange forskellige brancher, en rig natur, der omkranser byen til alle sider – og et væld af alsidige kulturtilbud.
For mig er gode og alsidige kulturtilbud en vigtig del af den velfærd, vi som by skal kendes på. For kultur spiller dels en afgørende rolle for Århus og for århusianerne. Men Århus’ kulturtilbud, hvad enten det er store koncerter, Århus Festuge eller spændende teaterforestillinger og udstillinger, er også trækplastre, som mange gæster besøger Århus for at gøre brug af. Senest med udstillingen Sculpture by the Sea, som flere end 600.000 mennesker besøgte. En udstilling, som jeg arbejder på vender tilbage til Århus i 2011.
Jeg er sikker på, at virksomheder, nye århusianere og studerende ikke udelukkende kommer til Århus, fordi vi er en stærk vidensby, men også slår sig ned, fordi vi er en kreativ by, som kan udfordre og inspirere, give nye indspil og masser af oplevelser på kulturområdet.
På den måde spiller kulturen en afgørende rolle for Århus. Vi er som by kendt for at stile højt, når det gælder kulturpolitik. Og vi er som by kendt for at levere varen, når det gælder kulturtilbud. Vi har gennem årene vist mod og nytænkning – og vi har fra politisk side altid været parat til at prioritere kulturlivet i Århus og afsætte de nødvendige ressourcer.
Det gælder også det seneste budgetforlig, hvor jeg er glad for, at vi fra politisk hold styrkede det lokale kulturområde. Med 44 millioner kr. ekstra bliver det nu muligt at forbedre sportsfaciliteterne for børn og unge væsentligt.
På kulturområdet skal vi imidlertid fortsat være ambitiøse – også når det gælder fremtidens målsætninger. For kulturpolitikken kommer også til at spille en vigtig rolle for Århus fremover. Derfor er målet også klart: Århus skal være kendt nationalt og internationalt som en markant kulturby og være kulturhovedstad i 2017.