Gør Århus tryg
Århus er – og skal være – en tryg by at bo i.
Det er vores by heldigvis også i dag. Men det må aldrig blive sådan, at der er boligområder, hvor beboerne er utrygge ved at gå uden for deres egen gadedør, eller at afstumpede voldsepisoder i det århusianske natteliv bliver hverdagskost. Og vi må aldrig acceptere en udvikling, hvor personer og politiske foreninger udsættes for primitive trusler og hærværk.
Enhver form for kriminalitet er et brud på de normer og værdier, jeg forbinder med Århus. For kriminalitet skaber utryghed og usikkerhed og er gift for et levende og pulserende byliv og lokalsamfund. Det kan og skal vi ikke finde os i.
Derfor har jeg som borgmester absolut intet til overs for de få, der forsøger at ødelægge det for de mange.
Jeg ønsker en by, hvor der er klare rettigheder og pligter for alle. Hvor vi alle med rette kan forvente af hinanden, at vi opfører os ordentligt og passer på hinanden og vores fælles by. En by, hvor vi tidligt, kontant og uden at ryste på hånden sætter ind over for kriminaliteten og dens årsager.
Derfor vil jeg som borgmester stå for en klar og konsekvent nultolerance-politik, så vi overalt i Århus skaber en by, hvor alle kan færdes trygt. En by, hvor vi med det samme sætter ind over for bøller og ballademagere, der slår skår i fællesskabet og ridser i vores by.